Mendoza (region)
Argentinas vigtigste vinregion og Malbecs verdenshovedstad. 90 % af landets vineksport. Vinmarker i 600-1.500 meters højde langs Andes.
Se appellationer (3) ↓ Mendoza er Argentinas vigtigste vinregion, hvor alle de store vinproducenter hører til. 90% af al vineksport stammer fra Mendoza. Der er varmt i Argentina, så vinene bliver let tunge, søde og uden megen syre, hvis ikke vinproducenten er særlig opmærksom på de udfordringer, et sådan klima giver. Her adskiller den billige konsumvin sig virkelig fra de ambitiøse vinproducenter. Selv i Mendoza, som er særligt gunstigt for vindyrkning, er det en udfordring, der skal løftes, her regner det nemlig kun omkring to dage om året. Vi er altså i et nærmest tørkelignende område. I så varme lande og områder, spiller højden derfor en afgørende rolle.
Druesorter i Mendoza
Langt de fleste vine fra Mendoza laves, modsat de europæiske, på en enkelt druesort, såkaldt varietal vin. Det kan ses som en fordel og en ulempe, alt efter hvad hensigten er. Det giver nogle rene vine med stor fokus på frugt og den enkelte druesort, men det kan også resultere i mindre komplekse og elegante vine. I Europa benyttes fx Merlot som en primær druesort, men den blandes ofte med andre sorter, for at justere mosten. Er der for lidt syre i Merlot, tilføjes en anden sort, som tilfører netop syre osv. Med den rette blanding kan opnås en mere elegante og kompleks vin. Omvendt kan ulempen ved blandingsvine være, at de ofte ligner hinanden forbløffende meget – simpelthen fordi druesammensætningen er præcis eller at målet er det samme. I Argentina begynder, der dog at komme vine på flere druesorter, ligesom, der også findes yderst komplekse vine på ren Malbec.Kig efter Uco Valley eller Valle de Uco på etiketten. Det er Mendozas højtliggende zone, og det er derfra de mest interessante vine kommer. En Uco Malbec til 100–150 kr. slår det meste af basisudbuddet.