Condrieu (AOC)

Condrieu er Nordrhônes store hvidvin og det sted i verden, hvor Viognier når sit ypperste. Appellationen er lille – kun omkring 190 ha på stejle terrasser over Rhôneflodens vestbred – og produktionen er tilsvarende beskeden. Det gør Condrieu til en af Frankrigs mest eftertragede og dyreste hvidvine.

Navnet kommer sandsynligvis af coin de ruisseau, "hjørnet ved bækken", en reference til de små vandløb, der skærer sig ned gennem de bratte granitskråninger. Det er et passende billede: Condrieu er en vin fra et hjørne, lille og isoleret, men med en intensitet, der fylder hele rummet.

Baggrund og historie

Condrieu har en vinhistorie, der går tilbage til romertiden. Men i midten af det 20. århundrede var appellationen næsten død. I 1965 var der under 10 ha beplantede vinmarker. Viognier var på randen af udryddelse som dyrket sort.

Vendepunktet kom med Georges Vernay, der fra 1950'erne genplantede forfaldne terrasser og nærmest egenhændigt reddede både appellationen og druesorten. Han kaldes med rette "Condrieus fader". I 1980'erne og 1990'erne fulgte en ny generation: Guigal, Cuilleron, Villard og Perret udvidede arealet og løftede kvaliteten. I dag er Condrieu igen et af Frankrigs mest eftertragtede vinnavne.

Terroir

Condrieus vinmarker ligger på stejle, sydøstvendte granitterrasser, der rejser sig dramatisk over Rhônefloden. Hældningen kan nå 60 grader. Jordbunden er forvitret granit med glimmer og løss, der giver god dræning og tvinger rødderne dybt ned. Klimaet er kontinentalt med varm sommer, men de stejle skråninger fanger solvarmen og skaber et mikroklima, der er varmere end de omgivende områder.

Terrasserne er så stejle, at maskinelt arbejde er umuligt. Alt foregår i hånden. Det er en af grundene til prisen: Produktionsomkostningerne pr. flaske er blandt de højeste i Frankrig.

Vinstil

Condrieu er en af vinverdenens mest parfumerede vine. Duften er intens og eksotisk: abrikos, hvid fersken, viol, akacieblomst og en snert ingefær. Kroppen er fyldig, næsten olieagtig, med en tekstur, der kan minde om god Bourgogne. Men hvor Bourgogne-Chardonnay drives af syre og mineralitet, drives Condrieu af frugt og florale noter.

Viogniers naturligt lave syre er sortens force og akilleshæl på én gang. Den giver den fyldige, indbydende krop, men stiller store krav til producenten. Høstes druerne for sent, falder syren, og vinen bliver tung og kvabset. Høstes de for tidligt, mangler den den eksotiske intensitet, der er Condrieus raison d'être. Vinduet er smalt.

Fadlagring varierer. Nogle producenter bruger nye barriques, der giver vanilje og røgagtige noter. Andre foretrækker ståltanke for at bevare frugtens renhed. De bedste vine finder en balance: Fadet understøtter uden at dominere.

Drikkemodenhed

Condrieu er en af de få dyre hvidvine, der er bedst ung. Duften er på sit mest intense 2–5 år efter høst. Herefter begynder de florale noter at falme, og den lave syre gør, at vinen sjældent holder længere end 8–10 år. De allerbedste (Vernays Coteau de Vernon, Guigals La Doriane) kan holde 12–15 år, men det er undtagelsen.

Det er en vigtig pointe: Condrieu er ikke en lagringsvin. Den belønner utålmodighed. Køb den, og drik den inden for et par år.

Condrieu og den globale Viognier

Viogniers globale succes begyndte i Condrieu. I 1990'erne opdagede producenter i Californien, Australien og Languedoc sortens potentiale, og i dag dyrkes Viognier verden over. Men ingen af de oversøiske versioner opnår Condrieus kombination af floralduft, krop og mineralitet. Terroiret er afgørende: Granitterrasserne og mikroklimaet skaber et udtryk, der ikke kan kopieres.

Væsentlige producenter

Georges Vernay (Coteau de Vernon) · E. Guigal (La Doriane) · Yves Cuilleron (Les Chaillets) · André Perret · François Villard (Deponcins) · Domaine du Monteillet (Stéphane Montez) · Pierre Gaillard · René Rostaing