Clos de Vougeot (AOC - Grand Cru)

Clos de Vougeot er Côte de Nuits' største Grand Cru og den mest lærerige. Marken dækker 50 hektar bag en middelalderlig stenmur, og deles i dag mellem flere end 80 ejere. Kvaliteten svinger fra det sublime til det direkte skuffende – og forskellen ligger sjældent i årgangen. Den ligger i hvem der har flasket den, og hvor i den 50 hektar store mark, deres parcel ligger.

Munkenes arv

Clos de Vougeot er Bourgognes ældste dokumenterede vinmark af betydning. Cistercienserne fra det nærliggende kloster Cîteaux begyndte at plante her i det 12. århundrede. I løbet af de følgende 200 år købte, byttede og arvede de sig til hele den 50 hektar store sammenhængende parcel. Muren blev rejst løbende og stod færdig i 1336. Den er siden blevet restaureret flere gange, men følger stadig sit oprindelige forløb.

I 1551 byggede abbeden Dom Loisier det château, der står inden for murene i dag. Munkene havde på det tidspunkt perfektioneret det, man kan kalde verdens første systematiske vinproduktion. De førte parcelregnskaber, eksperimenterede med podning, og var formentlig de første til at observere, at bestemte parceller konsekvent gav bedre vin end andre. Den indsigt er stadig kernen i enhver bourgognevin i dag.

Den franske revolution beslaglagde Clos de Vougeot i 1789. I 1818 blev det solgt til Julien-Jules Ouvrard, der holdt marken samlet i yderligere et halvt århundrede. Først i 1889 blev Clos de Vougeot delt, og siden da er fragmenteringen kun gået én vej.

Tre zoner, én appellation

Clos de Vougeots kvalitetsproblem er geografisk. Marken strækker sig fra cirka 270 m højde i top mod vest ned til 240 m i bund mod øst, hvor den grænser op til vejen RN74. De 30 højdemeters fald dækker over tre markant forskellige terroirs, og en flaske Clos de Vougeot kan komme fra enhver af dem.

Den øverste tredjedel, nærmest grænsen til Musigny og Grands-Echezeaux, har tynde, stenede kalkjorde med fremragende dræning. Her modner Pinot Noir langsomt og koncentreret, og vinene har klart den finesse og dybde man forbinder med navnet. Den midterste del er en overgangszone med lidt mere ler og dybere jord – solide vine, men uden topzonens finesse. Den nedre tredjedel mod vejen er fladere, fugtigere og har tungere lerjord. Her er dræningen dårligere, druerne modner mindre jævnt, og vinene har historisk ry for at være tunge og jordslåede.

Appellationsreglerne giver dog alle tre zoner samme navn. En seriøs producent, der ejer i topzonen, kan levere en Grand Cru værdig sin rang. En doven ejer i bundzonen kan levere en vin, der koster som Grand Cru, men smager som Villages. Det er et problem.

Producenten er alt

Med over 80 ejere deler Clos de Vougeot sin opsplittelse med Échezeaux. I praksis betyder det, at flasker fra hver enkelt producent skal vurderes isoleret. Et par navne er konsistent blandt regionens bedste: Domaine Leroy (selvom de kun ejer 0,67 ha), Domaine Méo-Camuzet, Domaine Faiveley, Domaine Jean Grivot, Mugneret-Gibourg og Domaine de la Vougeraie (ejet af Boisset). Château de la Tour er den største enkeltejer med omtrent 5 ha og har siden 1980'erne arbejdet målrettet med at hæve kvaliteten; deres Vieilles Vignes-cuvée er en reference.

Château du Clos de Vougeot

Selve château'et bruges ikke længere til vinfremstilling, men er hovedkvarter for Confrérie des Chevaliers du Tastevin. Det burgundiske broderskab blev stiftet i 1934 for at promovere regionens vine i en periode med dyb afsætningskrise. Confrériens årlige kapitler afholdes i château'ets store sal, og et medlemskab i broderskabet – Chevalier, Commandeur, Grand Officier – er i dag en af vinverdenens mest klassiske udmærkelser. Château'et er åbent for publikum på guidede ture det meste af året.

Vinstil

En Clos de Vougeot fra topzonen er en af Côte de Nuits' mest velbalancerede Grand Crus. Ikke så kraftfuld som Chambertin, ikke så parfumeret som Musigny, men med en kompleksitet og struktur, der placerer den klart over Villages-niveauet. Aromaer af mørke kirsebær, viol, lakrids og skovbund, understøttet af en tannin der er fast men aldrig hård. Efter 10-15 år åbner vinen sig til trøffel, læder og krydrede tørrede bær.

En Clos de Vougeot fra bundzonen er typisk tungere, mere rustik, med en muldpræget note, der kan virke tiltrækkende i gode år og forvasket i dårlige. Kort sagt: glasset kan indeholde mange ting, og uden producentnavnet, er det svært at vide på forhånd hvilket.

Drikkemodenhed

Lette årgange: 6–12 år efter høst. Middelårgange fra gode producenter: 10–20 år. Toppen – Château de la Tour Vieilles Vignes, Leroy, Méo-Camuzet fra topzonen i årgange som 2015, 2019, 2020 – kan holde 25–35 år. Vinen er sjældent tilgængelig i ungdommen; mindst 7–8 år i flaske er nødvendigt for at tanninen bliver blød.