Cialla (Sub)
Lille bakkedal i Colli Orientali, hvor kun indfødte friulanske druer må bruges – og hvor Schioppettino blev reddet fra udryddelse.
Cialla er en lille, højtliggende bakkedal i den nordøstlige udkant af Colli Orientali del Friuli, et par kilometer fra den slovenske grænse. Dalen er naturligt afgrænset af skovklædte bakker omkring landsbyen Cialla, og jordbunden er den samme ponca – vekslende lag af lermergel og sandsten – som præger resten af Colli Orientali. Det særlige ved Cialla er ikke geologien, men en regel. Inden for denne afgrænsede subzone må kun indfødte friulanske druesorter bruges: Schioppettino, Refosco dal Peduncolo Rosso og Pignolo til rød, Ribolla Gialla og Verduzzo Friulano til hvid, Picolit til sød. Internationale sorter som Merlot, Cabernet og Pinot Grigio, der ellers er tilladt i hele Colli Orientali, er bandlyst.
Rapuzzi og Schioppettinos genkomst
Historien om Cialla som cru er uløseligt knyttet til én familie. I 1970 købte Paolo og Dina Rapuzzi en nedlagt gård i dalen og fandt enkelte gamle Schioppettino-stokke på marken. Sorten var på det tidspunkt så godt som forsvundet i Friuli, efter årtier med phylloxera, krig og opgivet landbrug, og den stod ikke på den italienske liste over godkendte druer. Det betød, at ingen måtte plante den kommercielt. Rapuzzi samlede de få resterende planter, formerede dem og kæmpede i årevis for at få Schioppettino genoptaget officielt. I 1978 lykkedes det, og sorten vendte langsomt tilbage til regionens vinmarker.
Cru i 1985 – og stilen i glasset
I 1985 blev Cialla formelt anerkendt som subzone under Colli Orientali del Friuli, netop med det forbehold, at kun indfødte sorter var tilladt. Det var en redaktionel stillingtagen lige så meget som en juridisk: Cialla skulle være et reservat for det lokale, ikke endnu en mark for internationale druer. Ronchi di Cialla, Rapuzzi-familiens ejendom, står stadig for størstedelen af produktionen. Deres Schioppettino fra dalen er referencen for, hvordan sorten kan smage, når den modnes fuldt ud. Her byder den på vin med en peberkrydret, syrahagtig friskhed, med fast tannin og en mørk, næsten salmiakpræget undertone. Pignolo giver den kraftigste vin, lagringsdygtig og tanninrig, mens Verduzzo og Picolit bruges til de søde afslutninger på måltidet.
Da Paolo og Dina Rapuzzi i 1970 købte en nedlagt gård i Cialla-dalen, fandt de få gamle stokke af en næsten uddød druesort: Schioppettino. Phylloxera, krig og opgivet landbrug havde udslettet den og sorten stod ikke engang på Italiens liste over godkendte druer – det var faktisk ulovligt at plante den kommercielt. Det tog Rapuzzi otte års kamp at få sorten genoptaget officielt. I dag er Schioppettino Friulis peberkrydrede signaturdrue.
Cialla producerer små mængder og handles sjældent uden for Italien. Det er ikke en zone for volumen, men for at vise, at friulansk vin kan fortælles uden Merlot og Chardonnay i stemmen.