Bianco di Custoza (DOC)

Bianco di Custoza er en DOC-appellation i Veneto, lige syd for Gardasøen og vest for Verona. Zonen overlapper geografisk med Bardolino, men hvor Bardolino laver lette røde, laver Custoza udelukkende hvidvin. Appellationen blev anerkendt som DOC i 1971 og dækker bakkerne omkring landsbyen Custoza, der er bedre kendt i historiebøger som slagmarken i den italienske samlingskrig i 1866 end som vinområde.

Druerne

Custoza er en blandingsvin, og reglerne er forholdsvis frie. Rygraden er Trebbiano Toscano og Garganega, suppleret af Friulano (den gamle Tocai), Cortese og den lokale Trebbianello. Dertil kan producenten tilsætte mindre mængder Malvasia, Riesling Italico, Chardonnay eller Pinot Bianco. Det giver et langt mere aromatisk fundament end den Garganega-dominerede nabo Soave, fordi Friulano og Cortese tilfører blomstrethed og fylde, som Garganega alene ikke leverer.

Stil og kontrast til Soave

I glasset er Custoza typisk blød, floral og let krydret, med noter af hvide blomster, fersken, citrusskal og et strejf af mandel i eftersmagen fra Garganega. Syren er mere afdæmpet end i Soave Classico, og vinen virker rundere og mere tilgængelig ung. Det gør den til en appellation, der sjældent begejstrer vinkritikere, men ofte vinder ved bordet. De bedste versioner har tilstrækkelig friskhed til at følge fiskeretter og lette pastaer fra Gardasøens køkken, hvor vinen oftest ender lokalt.

Producenter og drikkemodenhed

Appellationen har et par ambitiøse producenter, der trækker stilen op i niveau. Cavalchina og Le Vigne di San Pietro er referencerne – begge arbejder med enkeltmarks-udgaver, der viser, at Custoza kan mere end hverdagsvin. Tommasi og Zenato, begge større Verona-huse kendt fra Valpolicella og Amarone, laver også solide versioner under egne etiketter. De fleste Custoza-vine drikkes unge, 1-3 år efter høst, hvor frugten er på sit mest sprøde. Kun en håndfuld superioreudgaver har struktur til 5-6 år.