Pinot Meunier

Meunier er Champagnes tredje drue og den mindst omtalte af trioen med Pinot Noir og Chardonnay. Det har længe været druens skæbne. Den har været betragtet som den underordnede blandingspartner, der bidrager med frugtighed og tilgængelighed, men sjældent fortjener omtale på etiketten. Den opfattelse er ved at ændre sig. En ny generation af champagneproducenter har bevist, at Meunier kan bære en vin alene, og at den i de rigtige hænder giver champagner med en charme og frugtdybde, der er svær at opnå med de to andre sorter.

Oprindelse og historie

Meunier er en naturlig mutation af Pinot Noir og har været dyrket i Champagne i flere hundrede år. Navnet kommer af det franske ord for "møller" ( meunier ), fordi bladenes underside er dækket af fine hvide hår, der giver dem et melstøvet udseende. Druen har også været kendt som Pinot Meunier, men den officielle betegnelse i Champagne er nu simpelthen Meunier.

Historisk har Meunier været betragtet som Champagnes arbejdshest. De store champagnehuse har traditionelt fremhævet Pinot Noir (for struktur) og Chardonnay (for elegance) på bekostning af Meunier, der blev set som den blandingskomponent, der gav frugt og umiddelbar tilgængelighed. Mange prestigecuvéer har eksplicit udelukket Meunier. Krug er en markant undtagelse: Grande Cuvée indeholder typisk en betydelig andel Meunier. Huset har altid anset den for uundværlig.

Klima og geografi

Meuniers store fordel i Champagne er dens robusthed. Den spirer senere end Pinot Noir og er dermed mindre udsat for frostskader om foråret, hvilket gør den ideel til de køligste og mest frostudsatte marker i regionen. Den modner også tidligere, hvilket er afgørende i Champagnes marginale klima hvor fuld modenhed ikke er garanteret.

Meunier dominerer i Vallée de la Marne, særligt på de nord- og vestvendte skråninger hvor Pinot Noir og Chardonnay ville kæmpe for at modne. Her udgør Meunier ofte 80-90 % af beplantningen. Jordene er typisk tunge lerjorde med mindre kridt end på Montagne de Reims og Côte des Blancs. Den kombination af klima og jordbund giver vine med blødere, mere frugtprægede profiler.

Stil og smag

Meunier giver vine med en umiddelbar frugtighed, der er mere tilgængelig i ungdommen end Pinot Noir. Aromaprofilen er præget af røde æbler, pærer, jordbær og en let blomsteragtig karakter. Syren er god, men rundere end Chardonnays. Vinene mangler typisk Pinot Noirs dybde og struktur. Det er netop derfor Meunier har været betragtet som en blandingsdrue. Den bidrager med charme og frugt i non-vintage champagner, der skal være drikkeklare kort efter dégorgement.

Som sortsren champagne viser Meunier en anden side. De bedste eksemplarer fra producenter som Jérôme Prévost (La Closerie), Bérêche et Fils og Laherte Frères har en frugtig dybde, en cremet mundfylde og en vinøs kvalitet, der udfordrer forestillingen om Meunier som en simpel sort. Disse vine er typisk fra gamle stokke, lave udbytter og omhyggelig vinifikation. De har bevist, at Meunier ikke er Champagnes B-drue, men en selvstændig sort med sin egen identitet.

Meunier i verden

Uden for Champagne har Meunier en beskeden tilstedeværelse. I Tyskland kendes den som Schwarzriesling og dyrkes i Württemberg, hvor den giver lette, frugtprægede rødvine uden større ambitioner. I Australien og England bruges den til mousserende vine efter champagnemetoden, men i beskedne mængder.

Det er i Champagne, at Meunier har sin rolle og sit potentiale. Druens fremtid afhænger af de producenter, der tager den alvorligt og viser, at den kan mere end at fylde ud i en blending. Klimaændringer kan paradoksalt nok mindske Meuniers traditionelle fordel som frostresistent sort, men øge dens potentiale for fuld modenhed og mere koncentrerede vine.