Fakta om vinen
Type
Rødvin
Producent
Chateau Teyssier
Årgang
2010
Alkohol
14.5%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Ja
Druer
Merlot, Cabernet Franc
Land
St. Emilion Grand Cru
Område
Frankrig
Kort over vinregion St. Emilion Grand Cru


Årgang 2010
Pris
299,95 kr./1 stk.
Forhandler
Brdr. D

Brugerne synes
0 har vurderet vinen:

Chateau Teyssier 2010

299,95 kr. hos Brdr. D ved køb af 1 stk.
Chateau Teyssier 2010 2010

I gamle dage var en Bordeaux-vin på 12,5% og den skulle ligge 5-10 år før proppen blev hevet af. Sådan er det ikke længere. Her har vi fat i en meget ung Saint Emilion, men den har ikke behov for at ligge adskillige år i kælderen for den kan nydes.

Mørk og relativ dyb i glasset. Flot bordeauxfarve og minimal antoning af ungdom i kanten. Aromatisk og yderst indbyden næse, der ingenlunde sladrer om den unge alder. Her er moden frugt, brombær, blåbær, træ, roser og en bund af krydderier og elegant cedertræ. Det er moderne Bordeaux og kan i forhold til den gamle skole, virke som Bordeax på steroider, uden det på nogen måde går ud over balancen. Her er alkohol og syre nok til at balance den fede frugt og brede smagspalette. I munden er vinen præcis som forventet og håbet. Her er masser af saftig frugt, træ, god fedme og saftig tanniner. I den lang eftersmag afløses frugten af krydderier, nellike og læder. Tærtiære noter der normalt først findes i væsentlig ældre Bordeaux-vine. En Saint Emilion der er drikkemoden nu og som giver fuld valuta for pengene, på trods af at den ikke just er billig, men hvilken god Bordeaux vin er det?

Det er moderne Bordeaux, men det vinder fordi det er drikkemoden og har en god fylde, modsat de sarte vine fra dårlige år, der skal drikkes på det helt rigtigte tidspunkt og til det rigtige mad, for ikke at falde igennem. Klassisk Bordeaux har bestemt også sin charme og berettigelse, men prisen for de bedste er skruet så meget i vejret, at kun de færeste har råd til at smage dem.

Vinanmeldelse juni 2013 af LBJ.

Flere vinanmeldelser fra St. Emilion Grand Cru (1)

Rødvin fra St. Emilion Grand Cru

middel god meget god fremragende exceptionel