vinlex.dk

-et vinleksikon

Catena Zapata Adrianna 2009

379,95 kr. hos Philipson Wine ved køb af 12 stk.
Catena Zapata Adrianna 2009 2009
Her er en vin jeg meget længe har glædet mig til at smage på. Dels plejer Catena at lave gode fyldige vine, som giver rigtig god valuta for pengene og dels er der tale om hans absolutte topvin indenfor den hvide genre. Vinen har ligget et års tid i kælderen og jeg er derfor også spændt på, om den stadig er frisk.

Vinen er lavet af druematerialet som er plantet 1.500 moh. Druerne kommer fra række 11 til 22 i lot 1 og række 20 til 30 i lot 2, hverken flere eller færre. Uden at vide hvorfor, har disse rækker altid givet den bedste vin og hvorfor så ikke lave en vin udelukkende på disse rækker? Der er kun lavet fire (4!) tønder af vinen, så den er egentligt ganske eksklusiv.

Farven er honninggul, næsten guldfarvet. Næsen er meget aromatisk og har både referencer til Bourgogne såvel som kompleks og fyldig oversøisk Chardonnay, det være sig fra Californien som Argentina. Her er ristet hasselnød og saltede peanuts, som i en Bourgogne, sammen med en blid amerikansk vanille, der leder tankerne hen på Californien. Dertil solmoden frugt.

I munden er her masser af koncentreret og krydret frugt, eg og vanille i en meget lang og fed smag. Eftersmagen er meget krydret, næsten som brændt eg efterfulgt af lakrids. På alle måder en vin på steorider. Nu er mere ikke altid lig med bedre i vinverdenen, hvis ikke balancen er der. Man kan ikke lade være med at blive lidt imponeret over dens anmasende attitude, men Synes faktisk Catena Alta versionen er mere harmonisk.
FaktaCatena Zapata Adrianna 2009
  • TypeHvidvin
  • ProducentNicolas Rossignol
  • Årgang2009
  • Alkohol13
  • SkruelågNej
  • ØkologiskNej
  • DruerChardonnay
  • LandArgentina
  • OmrådeMendoza
  • Årgang 200989 - generelt for årgangen
  • Pris379,95 kr./12 stk.
  • ForhandlerPhilipson Wine
Vinanmeldelse af